tirsdag den 31. marts 2009

Pasta med tomatsauce

4 personer


Ingredienser:
400 g pasta
2 l vand
2 tsk groft salt

1 spsk olivenolie
1 løg, finthakket
1 fed hvidløg, presset
1 rød/grøn peberfrugt, finthakket
1 ds hakkede tomater (400 g)
1 dl vand
½ tsk tørret basilikum
¾ tsk groft salt
¼ tsk friskkværnet peber

Tilbehør:
Frikadeller og revet ost.

Tip:
1 knsp chili kan også tilsættes til tomatsaucen.

Fremgangsmåde:
Kog pastaen efter anvisningen på emballagen.

Varm olivenolien i en gryde, og svits løg heri ved jævn varme. Når løgene er ved at være klare og bløde kommes peberfrugten og hvidløg i. Tilsæt tomater med væde, vand, og basilikum og lad det simre under låg i 15 min. (længere tid skader ikke). Smag til med salt og peber.

Lad den færdige pasta dryppe af i en sigte og servér den til tomatsaucen.

Fryseegnet:
Nej.

Inspiration:
Brugsens Børnekogebog

fredag den 27. marts 2009

Risengrød med kanelsukker

4 personer


Ingredienser:
3 dl vand
250 g grødris
2 l sødmælk (eller letmælk)
1 tsk groft salt
Smør

4 spsk sukker
1 spsk stødt kanel

Tilberedning:
Drys risene i kogende vand og lad dem koge under omrøring i ca. 2-3 min. Tilsæt mælken og bring blandingen i kog under omrøring. Skru derefter ned for varmen og kog grøden ved svag varme, stadig under omrøring i ca. 10 min. Læg låg på og kog i ca. 45-60 min. afhængig af hvor fast grød man ønsker. Rør ofte i grøden. Hvis grøden virker tynd, kog yderligere 5 min. - uden låg. Tilsæt salt og smag til. Server med kanelsukker og smør.

Imens risengrøden koger blandes sukker og kanel i en skål.

Tilbehør:
Hvidtøl.

Fryseegnet:
Nej.

Inspiration:

torsdag den 26. marts 2009

Guacamole (avocadodip)

Kan serveres til de fleste mexicanske retter

Ingredienser:
2 modne avocadoer
1-2 spsk creme fraiche
2 fed hvidløg, presset
3 spsk citron- el. limesaft
½ løg, finthakket (ca. 50 g)
2 tomater, uden kerner og skåret i små tern
2-3 dråber tabasco
Evt. ½ tsk stødt koriander
½ tsk groft salt
Friskkværnet peber

Tip:
Ønskes en stærkere guacamole kan der kommes ½ fintsnittet rød chili i eller ½ tsk chili flager.

Fremgangsmåde:
I en skål blandes creme fraiche med hvidløg, citronsaft, løg, salt, tomater og lidt tabasco.

Pil skallen af avocadoerne og fjern stenen, så der kun er kødet tilbage. Skær kødet i mindre stykker og kom det i skålen med resten af ingredienserne. Det hele blendes godt sammen til det er tilpas pureret.

Lad guacamolen hvile i køleskabet ½-1 time inden servering.

Fryseegnet:
Nej.

Inspiration:
Emmys

lørdag den 21. marts 2009

Frikadeller og stuvet hvidkål

4 personer


Ingredienser:
500 g hakket (kalve-) og svinekød
1 dl havregryn (eller mel)
1 løg, fintrevet (ca. 100 g)
1-2 æg
2 dl mælk
1½ tsk groft salt
¼ friskkværnet peber
Olie til stegning

1 kg hvidkål (ca. ½ hvidkål)
2 dl vand
1 tsk groft salt
3 spsk mel (30 g)
4-4½ dl mælk
1 knsp stødt muskatnød (eller kanelsukker ovenpå stuvningen ved servering)
1 tsk salt
¼ friskkværnet peber
Evt. 2 spsk hakket persille

Tip:
Frikadellerne kan også bages i en ovn i 30 min. på 225º C (vendes når halvdelen af tiden er gået).

Tilberedning:
Rør kødet med salt et par minutter. Tilsæt havregryn, løg og æg. Rør mælken i lidt ad gangen og krydr med friskkværnet peber, men pas på farsen ikke bliver for lind. Lad derefter farsen hvile ca. 30 min. i køleskabet. Tilsæt evt. lidt mere mælk, hvis farsen er blevet for fast.

Varm olien på panden. Dyp en spiseske i en lille skål med koldt vand og form farsen til frikadeller med ske og hånd. Sæt dem på panden, og steg ca. 5-6 min. på hver side ved jævn varme.

Fjern de yderste blade fra hvidkålen. Skær derefter kålhovedet i kvarter og skær stokken ud. Snit den fint, og kog den mør i letsaltet vand ca. 8-10 min - der skal stadig være bid i den. Ryst mel og 1½ dl mælk til en jævning. Tilsæt den sammen med resten af mælken. Lad hvidkålen koge igennem 5 min., og smag til med salt, peber og muskatnød. Drys evt. persille over hvidkålen.

Tilbehør:
Kartofler, rødbeder og evt. sennep.

Fryseegnet:
Ja, men kun frikadellerne.

Inspiration:
Sandra Leigh Draznin

torsdag den 12. marts 2009

Pastafad med oksekød og broccoli

4 personer



Ingredienser:

200 g pasta (f.eks. spaghetti)
2 l vand
2 tsk groft salt

2 tsk olivenolie (eller 10 g smør)
500 g hakket oksekød
2 fed hvidløg, presset
300 g porrer, i 1 cm skrå stykker
300 g broccoli, i små buketter og stokken i tynde skiver
1 dl vand
1½ tsk tørret rosmarin
1¼ tsk groft salt
friskkværnet peber

½ l mornaysauce den lette
100 g ost, revet

Tip:
Man kan også lave retten med 400 g hakket oksekød og 300 g pasta.

Tilbehør:
Tomatsalat og evt. brød.

Tilberedning:
Kom pastaen i en gryde med kogende vand tilsat salt. Kog pastaen efter anvisningen på emballagen. Mens pastaen koger laves kød- og grønsagsblandingen.

Svits kødet i olien i en sauterpande ved kraftig varme i ca. 3 min. til det smuldrer og skifter farve. Tilsæt porrer og hvidløg og svits i yderligere ca. 1 min. Tilsæt derefter broccoli, vand, rosmarin, salt og peber. Kog retten ved kraftig varme og under omrøring i ca. 4 min.

Når pastaen er ved at være mør (ikke helt al dente) er den færdig. Lad pastaen dryppe af i en sigte og hæld den i et smurt ovnfast fad. Fordel kød- og grønsagsblandingen over pastaen. Hæld saucen over retten og drys med ost. Bag retten midt i ovnen ca. 25 min. ved 200°C.

Lad pastafad med oksekød og broccoli trække tildækket på køkkenbordet i ca. 10 minutter.

Pynt:
Hakket frisk persille.

Frysegnet:
Nej.

Inspiration:
Cheasy

onsdag den 11. marts 2009

Græsk farsbrød med Tzatziki

4 personer


Ingredienser:
1 dl løse ris, parboiled (ca. 75 g)
1¾ dl vand
½ tsk groft salt

250 g hakket svinekød
250 g hakket oksekød
1 æg
1 dl mælk
1 tsk groft salt
Friskkværnet peber

2 spsk frisk persille, hakket
1 fed hvidløg, presset
1 løg (ca. 50 g), finthakket
100 g fetaost, smuldret

20 g smør

Tilbehør:
Kartoffelbåde og Tzatziki.

Tip:
Retten kan fint laves klar på forhånd, så den lige er til at sætte i ovnen.

Tilberedning:
Kom risene i kogende vand med salt. Rør rundt til vandet atter kommer i kog. Læg låg på og kog risene ved svag varme ca. 12 min. Tag gryden fra varmen og lad den stå endnu ca. 12 min.

Rør kød, æg, mælk og krydderier til en fars. Tilsæt de kogte, let afkølede ris.

Fyldet laves ved at blande persille, hvidløg og løg sammen, og osten smulres heri.

Smør et ovnfast fad, og læg heri fars og fyld lagvis, så det danner et lille brød. Begynd og slut med et lag fars. Fordel smørklatter over farsbrødet, og bag retten midt i ovnen i ca. 1 time på 200°C.

Fryseegnet:
Ja. Stil det frosne farsbrød i en kold ovn. Indstil på 200°C og bag ca. 1 time og 20 min.

Inspiration:
Karolines Køkken

mandag den 9. marts 2009

Shepherd's Pie

4 personer


Ingredienser:
800 g skrællede kartofler
400 g skrællet gulerod, i stave
1 æg
100 g revet ost (f.eks. cheddar)
Lidt stødt muskat
½ tsk salt
¼ tsk peber

3-400 g hakket oksekød (eller svinekød)
Olivenolie til stegning
1-2 løg, finthakket (ca. 150 g)
1 stor gulerod, i små tern
150 g champignon, hakket
1 ds. konc. tomatpuré (70 g)
1-2 spsk engelsk sauce (eller worchestershire sauce)
2 fed hvidløg, knust
1 tsk tørret timian
Salt og peber

Tip:
1 porre og/eller ¼ knoldselleri i små styker kan også tilsættes kødsaucen for ekstra smag.

Tilbehør:
Brød og evt. lidt grøn salat.

Fremgangsmåde:
Skær kartofler og gulerødder i mindre stykker og kog dem møre i usaltet vand i godt og vel 20 min.

Brun kødet i en stor gryde i lidt olie, tilsæt løg, gulerod i små tern samt hakkede champignon og steg endnu 4-5 min. Krydr med tomatpuré, engelsk sauce, hvidløg, timian, salt og peber, og lad det snure 5-10 min. Det skal koge rigtig godt sammen og være tykt og mørkt, og ikke alt for 'tomatsovset'. Derefter kommes det i et ovnfast fad, og køler lidt af imens grøntsagsmosen laves.

Hæld vandet fra kartoflerne og gulerødderne og mos det hele. Rør grøntsagsmosen sammen med æg og revet ost og smag til med muskat, salt og peber. Grøntsagsmosen skal være så luftig, som man overhovedet kan få den. Hermed er det nemmere at smøre ud over kødsaucen, og hindre at det blandes alt for meget.

Når kødsaucen har kølet af fordeles grøntsagsmosen forsigtigt hen over som låg. Grøntsagsmosen ridses tilsidst med en gaffel, så der kommer små "toppe". Sæt derefter fadet i ovnen ved 200ºC i ca. 30 min.

Fryseegnet:
Nej.

Inspiration:
Friland

torsdag den 5. marts 2009

Festfars

4 personer


Ingredienser:

4½ dl vand
½ tsk salt
3 dl ris

500 g hakket kalve- og svinekød
1 tsk salt
¼ tsk peber
3 æg
1½ tsk kartoffelmel
3 spsk sennep
1½ dl mælk
1½ spsk soya

1 porre, i 5-6 cm strimler
200 g ost (f.eks. cheddar), revet

Pynt:
2-3 tomater i skiver rundt i kanten af fadet.

Tilbehør:
Serveres med salat og brød.

Tip:
Læg evt. bacon i skiver over risene - det giver ekstra smag.

Fremgangsmåde:
Bring vand og salt i kog i en gryde. Drys risene i og rør rundt. Kog risene under låg ved svag varme i 12 min. Sluk for gryden og lad risene stå yderligere 12 min. med låg. Tag låget af og rør risene igennem med en gaffel.

Rør kødet sammen med salt og peber. Tilsæt æg, kartoffelmel og sennep, og derefter mælk og soya. Rør til alt er blandet, men også kun lige.

Hæld de kogte ris op i et smurt ovnfast fad. Drys halvdelen af porren over og derefter farsen. Så drysses resten af porren på og tilsidst osten.

Sæt fadet i ovnen på 200°C på nederste rille i 40-45 min (eller til osten er smeltet og har fået lidt farve).

Fryseegnet:
Nej.

Inspiration:
Familien Hinrich