onsdag den 18. februar 2009

Forloren hare

4 personer


Ingredienser:
600 g hakket kød (f.eks. kalv og flæsk el. okse- og svinekød)
1 fed hvidløg, presset
2 æg
1 dl rasp
1 løg, fintrevet (ca. 100 g)
Evt. 1 gulerod, fintrevet (ca. 100 g)
1½-2 dl mælk
1 tsk groft salt
¼ tsk friskkværnet peber
1 pk bacon i skiver (ca. 150 g)

3 dl mælk
1½ dl okseboullion

Stegesky
2 spsk ribs gelé
Saucejævner (el. majsstivelse)
Salt
Friskkværnet peber
Kulør

Tilbehør:
Kartofler, broccoli og ribs gelé (eller andet surt).

Tip:
Man kan spare tid ved at hælde stegeskyen fra haren 10 min. inden den er færdig.

Tilberedning:
Rør kødet sejt med salt. Tilsæt derefter hvidløg, peber, æg, rasp, og løg og rør det sammen. Tilsæt mælken lidt efter lidt, mens der røres. Farsen må ikke være for fast, men heller ikke for lind. Lad derefter farsen hvile tildækket i køleskabet i 30 min.

Farsen kommes så i et smurt ovnfast fad, og formes til et aflangt brød. Vikl bacon omkring farsen og tryk bacon-enderne ind under farsen, så de holder sammen på kødet. Bacon som måtte være til overs lægges ved siden af. Sæt farsbrødet i ovnen, og brun det i 15 min. på 225º C.

Når tiden er gået skrues der ned på 200º C og de 3 dl mælk hældes i bunden af fadet (til sovs). Lad haren stege i yderligere 45 min., og dryp af og til haren med okseboullionen. Tag derefter haren ud af ovnen, og kom stanniol (og evt. et viskestykke) omkring for at holde den varm mens der laves sovs.

Si stegeskyen over i en gryde, og tilsæt ribs gelé. Giv sovsen et opkog og jævn den mens der røres godt rundt. Der smages til med salt, peber og ribs gelé. Tilsæt kulør til farven passer. Sovsen småkoger under omrøring i 5 min. Haren skæres ud i tykke skiver, og serveres sammen med tilbehøret.

Fryseegnet:
Ja. Stil det frosne farsbrød i en kold ovn. Indstil på 200°C og bag ca. 1 time og 20 min.

Inspiration:
Madkanalen

2 kommentarer:

Jeanette sagde ...

Vil det sige, at den kan fryses inden den har været i ovnen, altså som fersk kød?

Jeanette sagde ...

Vil det sige, at den kan fryses inden den har været i ovnen, altså som fersk kød?

Send en kommentar