søndag den 22. februar 2009

Citronfrikadeller med spinatpasta

4 personer


Ingredienser:
500 g hakket kød (f.eks. kalve- og svinekød)
2 fed hvidløg, presset
1 løg, fintrevet
2 spsk citronsaft
1 æg
3 spsk rasp
1 spsk mel
3 spsk parmesanost
1 spsk oregano
½ dl mælk (eller vand)
1 tsk groft salt
¼ tsk peber
Olivenolie til stegning

250 g tørret pasta (f.eks. spaghetti, penne eller skruer)
150 g bacon i tern
1 fed hvidløg, hakket
25 g pinjekerner
200 g frossen hel spinat
2-3 tomater
1-2 spsk olie (eller smør)
Salt
Peber
Groft revet parmesan

Tilberedning:
Rør alle ingredienserne sammen og lad farsen hvile tildækket i køleskabet i mindst 30 min. Form herefter frikadeller af farsen (med en ske eller med hænderne), og steg dem gyldne og sprøde i olivenolie på en pande.

Kog imens spaghettien efter anvisningen på emballagen. Halver tomaterne, fjern kernerne med en ske og skær tomatkødet i tern. Steg baconternene sprøde og hæld fedtet fra. Tilsæt hvidløg samt pinjekerner og rist til pinjekernerne er gyldne. Kom spinaten ved og steg under omrøring til den er tøet. Kom tomattern ved og steg endnu et par minutter. Bland med pasta samt smør/olie og smag til med salt og peber. Drys godt med revet parmesan og server straks.

Tilbehør:
Parmesanost.

Fryseegnet:
Ja, men kun frikadellerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar